Ermelunden Distrikts hjemmeside KFUM Spejderne i Herlev, Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte

26sep/12Fra

Bæverne og ulvene i Ermelunden tog ud for at redde verden

Arresø Centret summer af aktivitet fra de ca. 110 bævere og ulve fra Ermelunden Distrikt der forsøger at gøre verden til et bedre sted efter at have haft besøg af Spejderman og BP, som fortalte dem at der var brug for deres hjælp for at vise at man skal hjælpe hinanden og gøre noget godt for hinanden - det var der nemlig en masse mennesker rundt omkring i verden der havde glemt. Så gik turen ellers jorden rundt i banderne - der blev fundet nøgler i ørkensand i Egypten, bygget broer i Rusland, fundet skatte i Peru og meget meget mere! Heldigvis fik spejderne vist folk over hele verden hvor meget nemmere det er at løse opgaverne når man samarbejder og hjælper hinanden.

Om aftenen blev der lavet foliebakkemix på et kæmpe bål og trods masser af regn blev de fleste mætte og klar til lejrbål. Her kom vi på løvejagt, sang om papegøjen fra Amerika og meget meget mere indtil det hele blev afbrudt af en kæmpe-edderkop, som selvfølgelig skulle fanges inden alle kunne krybe i poserne enten ude i teltene eller inde i hytten.

Søndag formiddag kom Spejderman igen på besøg. Han var så imponeret af bævernes og ulvenes indsats lørdag at han tilbød at dele lidt ud af sin super-helte skills, så der blev trænet i bl.a. styrke og hurtighed.

Inden alle kunne tage hjem med en masse nye oplevelser i tasken skulle vinderne af årets distriktsturnering kåres. For ulvene blev det en bande fra 3. Lyngby og hos bæverne kom vinderne fra Hellerup - stort tillykke! Ser du nogen med årets distrikts-turneringsmærke syet på uniformen kan du jo spørge dem hvad de synes var det allersjoveste på weekenden!

Se flere billeder fra weekenden

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.