Ermelunden Distrikts hjemmeside KFUM Spejderne i Herlev, Gladsaxe, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gentofte

7okt/13Fra

”Også var der pizza til frokost…”

Søndag den 6. oktober var den dag, der blev udpeget som dagen, hvor hele distriktet skulle samles. Det blev ikke os alle sammen, men vi var ca. 140 samlet i Charlottenlund Skov til en rigtig hyggelig dag.

Efterårsvejret viste sig fra sin absolut bedste side, så overtøjet blev hurtigt smidt, og skoven vrimlede med grønne uniformer. Dagen startede med, at alle skulle synge den nye distriktssang, hvor ledere fra Hellerup havde slæbt musikinstrumenter med til at akkompagnere. Sangen blev sunget flere gange, og rundt omkring i distriktet går der sikkert spejdere rundt og nynner endnu!

Spejderne var ude på et kaos-postløb, hvor der var alle typer af nye og klassiske spejderaktiviteter. Løbet fortsatte indtil en bil trillede ind med bagagerummet fyldt af pizzabakker. Duften der spredte sig i skoven var ikke til at tage fejl af – der var pizza til frokost. Samtidig kunne alle spejdere hente deres egen Ermelunden-mug. En lille gave til alle der var med.

Efter frokosten fortsatte løbet indtil klokken lidt i 2, hvor alle blev samlet. Her skulle en række ledere have hæderstegn. Hele 5 ledere fik overrakt 10 års nålen, og Charlotta fra Klausdal samt Mai og Casper fra Hellerup fik overrakt deres 25 års nål som bevis på mange års aktivitet i den grønne skjorte.

Dagen sluttede som den startede med Ermelunden Distrikts egen distriktssang. Alt i alt en skøn efterårsdag i skoven.

Se flere billeder fra dagen her

 

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Beklager, kommentarer er lukket i øjeblikket.

Trackbacks er slået fra.